Idéer, jeg har været med til at bygge

eIDspot begyndte med et spørgsmål, jeg stadig synes er vigtigt: Hvordan kan vi dokumentere, hvem vi er, uden at dele mere end nødvendigt?

Jeg undersøger stadig retningen inden for identitet og tillid. Foreløbig er den en mulighed — ikke et udrullet Boesing-produkt eller noget, enhver løsning skal bruge.

ByteShares begyndte med en nysgerrighed på, hvordan andelstanken kan bruges i digital infrastruktur, så deltagerne bliver medlemmer frem for tilskuere.

Arbejdet har siden fået to tydelige spor: Medlemskab og andelsforhold hører til på byteshares.dk, mens den tekniske drift er planlagt til byteshares.org.

AI City er tænkt som ByteShares' langsigtede slutprodukt: en familie af anvendelser bygget af moduler, der kan udvides og tilpasses under andres navn (white-label).

Det er stadig en retning under afprøvning, ikke en færdig eller driftssat platform. AI City er adskilt fra boesing.io og Boesing Connect, er ikke et obligatorisk endemål for kunder, og kundeprojekter bliver ikke automatisk en del af den.

Signature-566 / Web4 samler min interesse for signaturer, dokumentation og ansvar i den næste generation af digital infrastruktur.

Foreløbig er det en planlagt fremtidig infrastrukturretning, ikke infrastruktur i drift.

Jeg var med til at stifte CCEDK i 2014, mens både reglerne, værktøjerne og sproget omkring digitale aktiver stadig var ved at tage form.

Her lærte jeg meget konkret om risiko, myndighedskrav og forskellen på et system, der virker, og et system, mennesker faktisk har tillid til.

OpenLedger blev annonceret i juni 2015 og gik i drift den 13. oktober samme år sammen med BitShares 2.0. Tanken var at skabe et brugbart kommercielt lag omkring en decentral børs.

Arbejdet samlede brugerflade, adgang og likviditet omkring en protokol, andre havde bygget. Samtidige kilder beskrev en direkte vej mellem systemet og almindelige bankpenge. Herfra voksede idéen om Decentralized Conglomerate i 2016.

Idéen var enkel: Selvstændige selskaber skulle kunne bevare deres egen identitet og samtidig dele infrastruktur, investere i hinanden og træffe beslutninger sammen.

Modellen voksede ud af arbejdet med OpenLedger og CCEDK og blev omtalt og dokumenteret i 2016.

NanoCard tog i 2015 fat på et helt praktisk spørgsmål: Kunne pengene blive stående på brugerens egen konto og først blive vekslet, når kortet blev brugt?

Kortet blev præsenteret gennem CCEDK og BIT-X. Forbes beskrev det dengang som formentlig det første af sin art, der blev finansieret direkte fra brugerens egen adresse. BIT-X og NanoCard er samme produkt.

VPLedger udsprang af en tanke, jeg stadig vender tilbage til: Hvis en oplysning betyder noget, skal den kunne dokumenteres og efterprøves.

For mig markerede det et skifte fra markedspladser til arbejdet med mere pålidelig registrering og verificering. Her står VPLedger som et historisk initiativ — ikke som en aktuel anbefaling eller aktiv infrastruktur.

TrustMand begyndte som en idé om mandat og tillid: De beføjelser, vi giver videre til andre, skal kunne dokumenteres og efterprøves.

Jeg har arbejdet teknisk videre med retningen, men den er endnu ikke udrullet eller dokumenteret i produktion.